Maries blog

Maries blog

Hvem er jeg?

Jeg hedder Marie, er 40 år og bor i Snekkersten med min mand, 2 piger og vores skønne hund.

Hjemme fra USA

DiversePosted by Marie 09 Apr, 2010 21:00

Så er vi hjemme igen efter en skøn ferie i Florida - vi boede hos venner, bosiddende i Brandon, nær Tampa på Floridas vestkyst.
Turen derover: Frygtelig, 20 timer forsinket (lang historie som jeg ikke gider fortælle her).
Turen hjem: Nervepirrende, da vores hjemrejse-billetter var blevet annulleret i al rodet på vejen derover - derfor 4 timer forsinket og uplanlagt over Paris hjem.
Ferien derovre: Skøn med strålende sol, 28-30 grader, hygge med gode venner, børnene havde det skønt.

Tur til Everglades naturreservat, hvor vi gik ved siden af alligatorer - og der var ikke hegn, det var naturen vi gik i og ikke en ZOO - meget grænseoverskridende!

En hel dag i BuschGardens (nej, vi var ikke i en af de 6-7 Disney-parker, dagen i BuschGardens, der er som Tivoli, Bakken og Zoologisk have x 3 var nok. Rutsjebanerne var gigantiske og kunne flytte grænser for ens dødsangst!) På billedet er det dog én af de mindre rutsjebaner, som børnene fik lov at prøve:

Vi var en tur på stranden på øen Anna Maria lige syd for Tampa og badede i den Mexicanske golf: Turkist vand og pelikaner!

Mandag den 5. april blev alle vækket kl. 2.45 om natten, tøjet på og ud i bilerne og så afsted mod Cape Canaveral og opsendelsen af rumfærgen Discovery. En fantastisk oplevelse, som ingen af os ville have været foruden. At vi var 3½ time om at komme dertil, og 5½ time om at komme hjem igen - det var ligemeget. De 5 minutter oplevelsen varede, det var det hele værd. Vi stod på en bro ca. 10 km væk og havde åbent udsyn til affyringsrampen og det spetakulære syn og det bulrende brag, der kom efter 1 minut. Det glemmer vi aldrig!

Og så fik jeg shoppet stof i lange baner, strimler og Fatquarters! Med de priser derovre er man nødt til at hamstre. Jeg tager billeder af alle herlighederne i morgen og skal nok lægge dem her.


Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.